Velkommen til Orkidé Buketter

Hvorfor nu lige orkideer?

Orkideer er en utrolig smuk blomst, og er meget robust og holder sig generelt længere end de fleste buketter fra blomsterhandleren. Der findes over 25.000 arter af orkideer, og dens symbolik og betydning er forskelligt fra land til land.  Dog er en generel symbolik "mangfoldighed", hvilket hentyder til blomstens mange arter og udbredelse.

Betydningen i Danmark siges at være kærlighed, rigdom og tiltrækning og en Orkide som gave fortæller: "jeg har fået øje på dig" eller "jeg ser dig".

Når vi har været på forretnings- og ferierejser i Thailand, har vi altid taget nogle æsker orkideer med hjem, og modtagernes begejstring har altid været meget stor. Under stærk indflydelse fra ægtefællerne, undersøgte vi mulighederne for at kunne importere og sælge de samme orkideer, som vi selv har haft så mange med hjem af.

Orkide Buketter ApS blev til i november 2012, og den første sending landede planmæssigt den 5. december og blev straks distribueret rundt i landet.

 

Vi hverken kan eller vil revolutionere verden, og handler udfra de præmisser, som hersker i det pågældende land, i dette tilfælde Thailand. Ikke fordi vi oplever det som et generelt problem i vores samarbejde med Thailand, men vi har i forbindelse med bestllingerne betinget os, at driften af gartnerierne foregår så miljøansvarligt som overhovedet muligt. Vi har også drøftet personalevilkårene med sælger, og vi forsøger at få indflydelse på disse for de som henholdsvis plukker & pakker vore orkideer. Det vil så være indflydelse på deres lønniveau, pauser, arbejdstid og øvrige vilkår, når de producerer for Orkide Buketter ApS.

Som sagt hverken kan eller vil vi revolutionere verden, men vi kan da i det mindste (hvis det er nødvendigt), forsøge at få indflydelse over det,  som vi selv får produceret.

Vi håber du vil finde vores orkideer spændende.

Med venlig hilsen
Orkide Buketter ApS